dima
  • Markedshal på Stengade

    Byfortætning; Ny forbindelse på Nørrebro.
    Byfortætning af den Sorte Firkant på Nørrebro, området omkring Blågårdsgade og Stengade. Projektet er en markedshal på Stengade, overfor Folkets Park. Markedshallen skal fungere delvist som kulturhus, delvist som markedshal. Projektet tager også fat i planlægningen af det omkringliggende område. Stengade krydses af en cykelforbindelse mellem Assistenskirkegården og Blågårdsplads. Projektet tager fat i netop dette kryds imellem de to trafikårer. En ny belægning understreger krydset og binder området mere sammen. Belægningen løber også ind og danner gulv i markedshallen og giver en mere flydende overgang mellem ude og inde. Huset forsøger at fange den pragmatiske og rå Nørrebro atmosfære, samtidig med at skabe en åben og imødekommende bygning, særligt til gavn for lokalmiljøet.